HPFI afbryder
Krav om sikring af alle installationer med HPFI afbryder Det er meget vigtigt, at en fejlstrømsafbryder virker korrekt, da den sidder som beskyttelse imod muligt fatale hændelser for såvel mennesker som dyr. Siden 1. juli 2010 har Sikkerhedsstyrelsen stillet krav om, at alle installationer i offentligt og industrielt regi med en mærkestrøm til og med 20 ampere, skal sikres med en fejlstrømsafbryder (HFI eller HPFI afbryder). For boliger og boliglignende installationer skulle kravet om HPFI-sikring være opfyldt før 1. juli 2008. Sikkerhedsstyrelsen definerer boliginstallationer som: ”… installationer i bygninger, der bruges til beboelse eller boliglignende formål …”, Med til den gruppe hører f.eks. plejehjem, herberger, offentlige og private bosteder samt døgninstitutioner.
Fakta om stød og påvirkninger af legemet
De fysiologiske påvirkninger af det menneskelige legeme, når det gennemløbes af en elektrisk strøm er blevet undersøgt via analyse af et stort antal ulykker med elektricitet. Selv en lille fejlstrøm (30 mA) i en installation, forårsaget af eksempelvis en defekt brugsgenstand, kan medføre hjerteflimmer og dermed akut livsfare, hvis den ikke afbrydes inden for ca. 0,5 sek.